Hvis du nogensinde har stået i en hobbybutik og kigget på en væg af strikkepinde mærket "US 7", "4,5 mm" og "UK 7" på én gang, ved du allerede, hvor forvirrende pindestørrelser kan føles. Læg dertil en halv snes materialer – bambus, birk, aluminium, kulfiber – og det er let at forstå, hvorfor så mange strikkere bare tager det billigste og håber på det bedste.
Du fortjener bedre end et gæt. Den pind, du strikker med, påvirker din strikkefasthed, din strikkespænding, hvor behageligt arbejdet ligger i hænderne, og endda hvor sjovt et projekt føles fra opslagning til aflukning. Denne guide tager dig igennem alle størrelsessystemer, alle almindelige pindetyper og alle væsentlige materialer, så du kan vælge med ro i sindet i stedet for bare at krydse fingre.
Hvorfor pindestørrelsen faktisk betyder noget
Pindestørrelsen afgør, hvor store dine masker bliver, hvilket igen bestemmer din strikkefasthed – antallet af masker og pinde pr. tomme (eller centimeter) i dit strikkede stof. En opskrift er skrevet ud fra en bestemt strikkefasthed, og at bruge den "forkerte" pindestørrelse i forhold til din personlige strikkespænding er en af de hyppigste grunde til, at en færdig trøje bliver for stor, for lille eller mærkeligt stiv.
Det er også derfor, at enhver strikker bør betragte den størrelse, der står i opskriften, som et udgangspunkt og ikke en regel udhugget i sten. Hvis din strikkeprøve får flere masker pr. centimeter end opskriften foreskriver, strikker du for stramt – gå en pindestørrelse op. Færre masker pr. centimeter end angivet betyder, at du strikker for løst – gå en pindestørrelse ned. Dette er helt normalt, og det er præcis derfor, det er så praktisk at kende hele spændet af pindestørrelser (og ikke kun den, der står i opskriften).
US-, mm- og UK-strikkepinde: Det komplette omregningsskema
Pindestørrelser opstod ikke som én samlet global standard – de udviklede sig i mindst tre forskellige systemer, som strikkere i dag må oversætte imellem. Det millimeterbaserede system (pindens faktiske diameter i millimeter) er det mest universelle og pålidelige mål, da det beskriver den fysiske pind frem for et tilfældigt tal. Det amerikanske system (US) tildeler et helt tal eller et halvtal til hver mm-størrelse, mens det traditionelle britiske/canadiske system (UK) tæller baglæns, hvor højere tal betyder tyndere pinde.
Sådan svarer størrelserne til hinanden:
| US-størrelse | Millimeter (mm) | UK/canadisk størrelse |
|---|---|---|
| 0 | 2.0 mm | 14 |
| 1 | 2.25 mm | 13 |
| 1.5 | 2.5 mm | — |
| 2 | 2.75 mm | 12 |
| 2.5 | 3.0 mm | 11 |
| 3 | 3.25 mm | 10 |
| 4 | 3.5 mm | — |
| 5 | 3.75 mm | 9 |
| 6 | 4.0 mm | 8 |
| 7 | 4.5 mm | 7 |
| 8 | 5.0 mm | 6 |
| 9 | 5.5 mm | 5 |
| 10 | 6.0 mm | 4 |
| 10.5 | 6.5 mm | 3 |
| 11 | 8.0 mm | 0 |
| 13 | 9.0 mm | 00 |
| 15 | 10.0 mm | 000 |
| 17 | 12.0–12.75 mm | — |
| 19 | 15–16 mm | — |
| 35 | 19.0 mm | — |
| 36 | 20.0 mm | — |
| 50 | 25.0 mm | — |
Nogle ting er værd at bemærke om dette skema. For det første findes amerikanske halvstørrelser (1.5, 2.5 og 10.5), fordi nogle pindeproducenter deler forskellen mellem two standarddiametre for at give finere kontrol over strikkefastheden. Ikke alle mærker har dem, så panik ikke, hvis du kun finder hele størrelser i din lokale butik. For det andet går UK-systemet i den modsatte retning af US-systemet – i takt med at UK-tallene bliver lavere, bliver pinden tykkere – hvilket forvirrer mange, der strikker efter ældre eller britiske opskrifter. Hvis du er i tvivl, så omregn altid via millimeterangivelsen, da den er den eneste konstant på tværs af alle pinde.
Hvis du nogensinde mister markeringen af størrelsen på en pind, kan en strikkepindemåler (en lille lineal med huller i forskellige størrelser) fortælle dig diameteren i millimeter på få sekunder, så du kan tjekke det i skemaet.
Typer af strikkepinde
Størrelsen er kun den ene halvdel af ligningen – pindens form og opbygning ændrer ligeså meget ved oplevelsen af projektet som materialet gør.
Jumperpinde (lige pinde)
Det klassiske billede på strikning: et par stive pinde med en spids i den ene ende og en knop i den anden. Jumperpinde er vidunderligt enkle og et fantastisk sted for nybegyndere at lære det grundlæggende i ret- og vrangmasker. Deres begrænsning er, at de kun fungerer til fladstrik frem og tilbage, og efterhånden som projektet vokser, hænger hele vægten af strikketøjet på pindeenderne i stedet for at hvile i dit skød – hvilket kan blive trættende på alt, der er bredere end et halstørklæde.
Rundpinde
To kortere pindespidser forbundet af en fleksibel wire. Rundpinde er blevet standardvalget til et væld af projekter. De er ligeså velegnede til fladstrik som jumperpinde (du vender bare arbejdet for enden af hver pind) og er den eneste realistiske løsning til at strikke rundt – huer, sømløse trøjer, halsedisser og strømper strikket med magic loop-teknik. Da wiren bærer vægten af projektet, er rundpinde også langt mere behagelige til store arbejder som tæpper eller sjal. Det eneste, du skal ramme rigtigt, er wirelængden: en hue kræver en kort wire, mens et tæppe kræver en lang wire, så det kan godt betale sig at eje et mindre udvalg frem for én enkelt længde.
Strømpepinde
Sælges i sæt af fire eller fem. Strømpepinde har spidser i begge ender og bruges til at strikke rør med lille omkreds – strømpeskafter, tommelfingre på vanter, ærmekanter og toppen af huer. Maskerne fordeles på tre eller fire pinde placeret som en trekant eller firkant, og du strikker med én ledig pind ad gangen. Læringskurven med at holde styr på flere pinde skræmmer mange nye strikkere, men de fleste oplever, at det falder på plads efter de første par omgange. Hvis du strikker mange strømper, er et sæt strømpepinde (eller en meget kort rundpind, hvis du foretrækker det) uundværligt udstyr.
Udskiftelige rundpinde
Et sæt med udskiftelige pinde giver dig et etui med pindespidser i forskellige størrelser og et udvalg af wirer, som du kan skrue sammen i forskellige kombinationer – f.eks. en 4,5 mm pindespids med en 60 cm wire i dag, og en 6,0 mm pindespids med en 80 cm wire i næste uge. De kræver en større investering i starten, men for en strikker, der ved, hvilke pindestørrelser og wirelængder der bruges oftest, erstatter et godt udskifteligt sæt en hel skuffe af fastmonterede rundpinde og tjener sig ind over tid.
Sammenligning af pindematerialer
Når du har lagt dig fast på størrelse og type, handler valget af materiale i høj grad om personlige præferencer. Alle nedenstående materialer strikker de samme masker – forskellene ligger i, hvordan pinden føles og opfører sig undervejs.
Bambus og træ
Bambus og hårdttræ som birk og rosentræ har mange af de samme egenskaber: de føles varme at røre ved, er lette og har et let greb i garnet, hvilket betyder, at maskerne ikke så let smutter utilsigtet af pinden. Det blide greb er en stor fordel for begyndere, der er ved at opbygge en jævn strikkespænding, samt til glatte fibre som silke, bambus eller superwash merino, som hurtigt kan glide af en glattere pind. Udfordringen er hastigheden – maskerne bevæger sig lidt langsommere på træ og bambus end på metal – og billigere bambuspinde kan blive slidte, ru eller splintre ved hård brug, så kvaliteten varierer meget fra mærke til mærke.
Metal og aluminium
Glatte, hårde og hurtige metalpinde lader maskerne glide med meget lille modstand, hvilket erfarne strikkere ofte foretrækker for hurtighedens skyld samt til indviklet mønsterstrik eller snoninger, hvor man flytter masker ofte. De er også ekstremt holdbare – det er svært at bøje, skævvride eller knække en metalpind ved almindelig brug. Bagsiden af den glatte overflade er, at maskerne lettere kan smutte af pinden, hvis du ikke er opmærksom, og nogle strikkere synes, at metal føles koldt eller ubehageligt at holde om i længere tid, især hvis de døjer med ledsmerter eller gigt.
Kulfiber
Kulfiberpinde forsøger at kombinerer det bedste fra begge verdener: et hurtigt og glat glid tæt på metal, men mærkbart lettere i hånden og uden den kolde fornemmelse. De er som regel stærke og holdbare i forhold til deres vægt, hvilket gør dem attraktive for strikkere med ledsmerter, som stadig ønsker fart. Den største ulempe er prisen – kulfiberpinde ligger typisk i den dyre ende af markedet.
Plast og akryl
Plastpinde er den budgetvenlige og let tilgængelige løsning, og de ses ofte i begyndersæt samt som meget tykke pinde til kraftigt garn, hvor en tung metalpind ville føles kluntet. De giver et moderat, neutralt glid – ikke så fastgribende som træ og ikke så hurtigt som metal – og nogle strikkere bemærker en svag knirkelyd mod visse garntyper. Plastik kan bøje under pres, især i de mindre størrelser, så det egner sig bedre til uformelle projekter og strik på tykke pinde end til pinde, du skal slide hårdt på i årevis.
Sådan vælger du den rette pind til dit projekt
I stedet for at lede efter én "bedste" pind, bør du matche pinden til projektet og din egen strikkestil:
- Skal du lære at strikke, eller arbejder du med glat garn? Vælg bambus eller træ – grebet hjælper dig med at holde styr på maskerne.
- Strikker du flerfarvestrik, snoninger eller noget med mange maskemanøvrer? Metals glatte overflade sætter farten op og gør omslag og indtagninger nemmere at udføre pænt.
- Døjer du med smerter i hænder eller led? Kulfiber eller træ vil føles blidere under lange strikkesessioner end koldt, tungt metal.
- Strikker du rundt – huer, trøjer, strømper? Rundpinde (eller strømpepinde til små rør) er helt uundværlige; en jumperpind kan ganske enkelt ikke bruges til denne opbygning.
- Arbejder du på noget stort, som et tæppe eller en ovenfra-ned trøje? En rundpind med en lang wire skåner dine håndled og dit skød for at bære hele vægten af strikketøjet.
- Vil du opbygge en permanent pindsamling? Et udskifteligt rundpindsæt er værd at investere i, når du kender dine mest brugte størrelser og længder, da det erstatter en voksende stabel af enkelte rundpinde.
Der er intet forkert svar, så længe pinden hjælper dig med at nyde processen – mange erfarne strikkere har en blandet samling og vælger ud fra det garn og det projekt, de har foran sig, i stedet for at holde sig til ét materiale til alt. Den bedste måde at finde dine egne præferencer på er simpelthen at prøve dig frem: lån en vens pinde, køb et billigt sæt i et andet materiale, og læg mærke til, hvordan dine hænder føles efter tyve minutters strikning. Det er den sande test, som intet skema kan erstatte.